23948sdkhjf

Jobi Group overtager Strandby Værft

Og samler samtidig alle sine aktiviteter i Strandby.
Strandby Værfts ejer Poul Erik Nielsen sælger hele butikken til brødrene Jesper og Bjarke Faurholt, der driver virksomheden Jobi Group. Det oplyser Nordjyske.dk.

Jobi Group har i dag en afdeling i Dronninglund og et værft i Aalbæk, men nu samler de alle aktiviteter på værftet i Strandby.

- Vi laver et centralt servicecenter på havnen i Strandby, hvor vi også bygger nye værksteder og en ny byggehal på den nordlige del af værftets område. Ved at samle kræfterne får vi alle muligheder for at lave et godt værft, der kan servicere og reparere fartøjer, uanset om de er af træ, stål, glas- eller kulfiber. Samtidig får vi værksteder med metal-, aluminium- og rustfri stål. Vi er sikre på, at der udover de store værfter som Karstensens Skibsværft og Orskov Yard er en lomme til os, der tilbyder godt, reelt håndværk, når mindre skibe skal repareres og vedligeholdes, siger Jesper Faurholt

Overtagelsen af Strandby Værft bliver med virkning fra 1. april og det ventes at alle aktiviteter endeligt er samlet på Nordre Havnevej i Strandby pr. 1. september.

De ansatte hos Strandby Værft samt de ansatte hos Jobi Group er sikret arbejde på det ny værft, der får navnet Jobi Værft A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14