23948sdkhjf

Slankere Formkon i kraftig vækst

Forretningsområderne produktudvikling og plaststøbning er skåret fra, mens der til gengæld er oprustet inden for gips- og trykstøbning.
Det har resulteret i en fremgang på over 30 procent i første halvår for Skive-virksomheden. Og formkurven fortsætter i hele 2015, lyder forventningerne.

- Som en naturlig konsekvens af, at gips- og trykstøbning efterhånden stod for langt hovedparten af vores indtjening, så har vi lukket ned for forretningsområderne produktudvikling og plaststøbning og skruet helt op for en intensiveret og målrettet udbygning inden for gips- og trykstøbning. Og det er en medvirkende årsag til vores vækst, forklarer Formkons administrerende direktør Michael Glibstrup.

Yderligere vækst i 2015
Formkons vækst skal primært findes på det tyske og det svenske marked. En intensiveret salgs- og markedsføringsstrategi målrettet det tyske marked har blandt andet betydet flere nye kunder, men også eksisterende kunder har lagt flere ordrer.

- Vi har en specialiseret viden om trykstøbning samtidig med, at vi er hurtige og fleksible, og det er kompetencer, som vores kunder efterspørger i stor stil. På den baggrund forventer vi at fastholde væksten frem til udgangen af andet halvår 2015, forklarer Michael Glibstrup.

Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og har hovedkontor i Skive. Blandt Formkons kunder er blandt andet Continental, Bosch, Siemens, Vestas, Grundfos og Danfoss.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.316