23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny skuffelse fra Grundfos

Pumpekoncernen hænger fortsat i bremsen på flere vigtige markeder. 2014 endte derfor med beskeden vækst og nedgang i overskuddet.

Grundfos’ omsætning voksede med 5,7 procent målt i lokal valuta i 2014. Sammenlignet med 2013 var året dog præget af negative valutakurspåvirkninger. Samlet set har valutakurseffekter reduceret nettosalget med 4,1 procent, hvilket betyder, at salgsvæksten målt i danske kroner udgjorde 1,6 procent, resulterende i en samlet omsætning på 23,6 mia. kr.

- Væksten er tilfredsstillende, givet at en række centrale markeder var præget af lav vækst. Vi har fastholdt og sandsynligvis udbygget vores globale markedsposition, selv om konkurrencen er yderligere intensiveret i specielt Asien. Men koncernens vækst og indtjening i danske kroner er skuffende, siger koncernchef Mads Nipper.

Indtjeningen skal forbedres

Over halvdelen af Grundfos’ omsætning er i Europa, og påvirkes derfor betydeligt af de europæiske konjunkturer. Generel lav vækst i den europæiske økonomi medførte beskedne vækstrater for Grundfos.

- Vores vigtige og største marked, Tyskland, viste god vækst i første halvår, men udviklede sig betydeligt negativt i andet halvår. For helåret betød det negativ vækst, og markedet for cirkulationspumper viser stadig ikke den forventede salgsvækst, siger Mads Nipper.

- Desuden er vores salg og indtjening negativt påvirket af udviklingen i Rusland, som ligeledes er et af vores hovedmarkeder. Her er flere års imponerende vækst afløst af tilbagegang. Trods dette har vores organisation i Rusland under vanskelige forhold klaret skærene flot. Økonomien i Sydeuropa er fortsat svag, hvilket har resulteret i lav eller ingen vækst i disse lande. Men der er heldigvis også lyspunkter, hvor vi har formået at levere solid vækst. Det gælder i eksempelvis Frankrig, Storbritannien, Polen, Ungarn og Danmark, forklarer Mads Nipper.

Grundfos har gennem en årrække arbejdet hårdt på at styrke sin markedsposition i USA. I 2014 er der leveret en vækst på 11 procent i lokal valuta, hvilket ligesom de opnåede vækstrater i Sydamerika lå over forventningerne. Det vigtige kinesiske marked voksede i 2014 med omkring 9 procent.

Indtjeningen er gennem de seneste år faldet, og tendensen fortsatte i 2014. Resultat før skat endte på 881 mio. kr. mod 1,475 mia. kr. i 2013. Specielt lavere marginer som følge af valutakurser, skærpede konkurrenceforhold og ugunstigt salgsmix mellem markeder påvirkede indtjeningen negativt. Men også en yderligere stigning i de faste omkostninger har forværret driftsresultatet.

Endelig er resultat før skat negativt påvirket af engangsomkostninger i forbindelse med en restrukturering af organisationen og regnskabsmæssige nedskrivninger på i alt 224 mio. kr. Resultatet betegnes som ikke tilfredsstillende.

Koncernens mål og forventninger til 2015 er en moderat salgsvækst, men først og fremmest en fremgang i indtjeningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167|instance-web01