23948sdkhjf

Ankestyrelsen: Færre afgørelser om arbejdsskader

Der blev afgjort lidt færre klagesager om arbejdsskader i Ankestyrelsen i 2013 end i 2012. Det viser den nye årsstatistik for 2013.
Årsstatistikken for 2013 viser, at Ankestyrelsen i 2013 afgjorde 12.377 sager om arbejdsskader. Det er cirka 900 færre sager eller syv procent mindre sammenlignet med 2012.

Hovedparten af klagerne handler om afgørelser om anerkendelse af ulykker og erhvervssygdomme eller afgørelser om godtgørelse forvarigt men og erstatning for tab af erhvervsevne, oplyser Ankestyrelsen.

I 2013 sendte Ankestyrelsen 10 procent af sagerne tilbage til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling. En sag bliver typisk hjemvist, hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er undersøgt godt nok. I 17 procent af sagerne ændrede Ankestyrelsen afgørelsen.

Dermed omgjorde Ankestyrelsen 27 procent af klagesagerne fra Arbejdsskadestyrelsen. Andelen af omgørelser har de sidste fem år ligget mellem 25 og 30 procent og er igen i 2013 på samme niveau, viser den nye statistik. Statistikken viser også, at forsikringsselskaberne klager oftere. I 2009 stod forsikringsselskaberne bag syv procent af klagerne, som Ankestyrelsen fik over afgørelser om arbejdsskader, mens tallet i 2013 var steget til 12 procent.

Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans, når det gælder arbejdsskader. Det er Ankestyrelsen, der behandler klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om arbejdsskader.

kilde: Ankestyrelsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078