Cimbria har de seneste år kørt med en stabil årsomsætning på cirka 1 mia. kr., men det tal har Søren Overgaard ambitioner om at øge. Derfor er han nu gået i gang med en kortlægning af koncernens salgskanaler, skriver Nordjyske Stiftstidende.
- Overordnet betragtet er vore salgskanaler specialiserede, men vi skal udvikle dem til at kunne sælge hele porteføljen. Vi skal derfor ændre vores salgstilgang derhen, at sælgerne altid er opmærksomme på, at andre af vore produkter også vil være relevante, siger Søren Overgaard til avisen.
Lige nu mærker koncernen krisen i Rusland og Ukraine, men det vil man gerne kompensere for på vækstmarkeder i Nordafrika og Sydamerika.