23948sdkhjf

Bobach Smedeværksted ramt af stigende stålpriser

Den nordjyske smedevirksomhed Bobach Smedeværksted med base Aalborg er blevet ramt af de stigende stålpriser.
Bobach Smedeværksted havde budt på en licitation og vandt den adskillelige uger efter fordi de var de billigste til at udføre opgave. Da stålet til opgaven skulle indkøbes, erfarede virksomheden, at råvareprisen i mellemtiden var steget med en to-cifret procentsats.

Bobach Smedeværksted havde således for lavet sit tilbud for billigt. Og denne erfaring er virksomheden ikke alene om. Mange danske jern- og metalvirksomheder har oplevet denne virkelighed i 2004, skriver ErhvervsBladet.

- Bygningsregulativet og fastpriscirkulæret betyder, at man i praksis hænger på et tilbud, selv om forudsætningerne for tilbuddet er væsentligt ændrede. Der er da visse muligheder for klausuler, som kan regulere prisen, men det fungerer ikke i praksis, siger smedemester Poul Bobach, Bobach Smedeværksted, til ErhvervBladet.

I det seneste årsregnskab måtte Bobach Smedeværksted således indkassere et minus før skat på godt en million kroner.

- Vi håber, at 2004 bliver en enlig svale og, at stålpriserne som minimum stabiliserer sig. Noget kunne tyde på, at de endda vil falde, fordi kineserne nu er kommet så langt i deres udvikling, at de måske snart kan begynde at eksportere stål frem for at importere. Prisfald vil være godt, men bare vi får stabilitet i priserne, vil meget være noget, siger Poul Bobach, til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063