23948sdkhjf

Lego skifter emballageleverandør

Lego har valgt at udskifte en sine nuværende emballageleverandører. Således mister Schur International fem procent af sin omsætning.
Legetøjsgiganten sender emballage i licitation for at opnå bedre priser. Det betyder, at nogle leverandører bliver udskiftet til fordel for andre.

Schur International med base i Horsens mister sine leverancer til Lego-koncernen. Det betyder en mistet omsætning på fem procent, fremgår det af Dagbladet Børsen.

Danapak-koncernen er fortsat leverandør af emballage til Lego, der sidste efterår sendte leverancerne ud i en europæisk licitation for at presse prisen.

Salgsdirektør i Schur-koncernen i Horsens, Kaj Ove Nielsen, bekræfter overfor Dagbladet Børsen, at kartonnagedivisionen har mistet Lego som kunde.

- Vi har for nylig fået besked om, at vi fortsat er leverandør til Lego. Det er vi både stolte af og tilfredse med. Andre kommentarer har jeg ikke, siger Peter Vammen, Danapak, til Dagbladet Børsen.

Kommunkationschef i Lego, Charlotte Simonsen, bekræfter overfor Dagbladet Børsen, at virksomheden har sendt sit emballageindkøb i licitation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079