Milliardinvesteringer kan være på vej til Grønland i forbindelse med Alcoa’s og Hydro’s aluminiumseventyr. I hvert fald har de to storproducenter afsluttet deres forundersøgelser, og resultatet tegner lovende. Det skriver Børsen mandag.
De to firmaer erklærer sig interesserede i at åbne et aluminiumsanlæg på øen, hvilket vil betyde investeringer på op mod 16 mia. kr. Som en del af dette skal der investeres i tre-fire vandkraftværker til at drive aluminiumsan-lægget. Hvis alt går efter planen, kan aluminiumsanlægget stå færdigt i 2014, og det vil få en kapacitet på 300.000 tons om året.
Landsstyret i Grønland vil i slutningen af denne måned tage stilling til, om projektet skal fortsætte.