Industriens forventninger til de næste tre måneder er faldet med 5 procentpoint, nemlig fra 7 i november til 2 i december, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser den sammensatte konjunkturindikator for industrien fra Danmarks Statistik.
Den usædvanligt store stigning i forventningerne ved sidste måneds opgørelse er dermed brudt.
Kilde: Danmarks StatistikIndustrien forventer i perioden december til februar stigende produktion, faldende beskæftigelse og uændrede salgspriser i forhold til perioden september til november.
Produktionen ventes at stige i virksomheder, der repræsenterer 18 pct. af beskæftigelsen i industrien, mens 14 pct. venter en faldende produktion.
Der er overvejende positive forventninger til produktionen. Forventningerne til be-skæftigelse er negative i alle industriens fire hovedsektorer. Forventningerne til salgs-priserne er positive i investeringsgodeindustrien og fremstilling af varige forbrugsgoder og negative i mellemproduktindustrien og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder.