GKN Wheels har travlt. I forvejen produceres i treholdsskift på hverdage samt et særligt weekendskift. Og det er netop i weekenden, at der nu indføres et ekstra skift, skriver Jydske-Vestkysten.
- Hele efteråret og starten af vinteren har været præget af en massiv ordreindgang, som ser ud til at fortsætte så langt øjet række, fortæller en tilfreds Charlotte Reersted, der er virksomhedens personalechef, til avisen.
De tyve nye medarbejdere skal ansættes for at klare ordreindgangen. Og det sker endda i en periode, hvor GKN Wheels Nagbøl A/S har automatiseret massivt. Senest med yderligere to robotter, som netop nu er under indkøring.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien.