23948sdkhjf

Dan-Palletiser får britisk blåstempling

Dan-Palletiser er netop blevet akkrediteret af britiske Safecontractor for at sikre høje sikkerheds- og sundhedsmæssige standarder indenfor arbejdsmiljøet.
Safecontractor er et britisk akkrediteringsfirma, som har udviklet en akkrediteringsordning, der stiller høje krav til leverandørernes arbejdsmiljøledelse og styring af sikkerhed og sundhed.

Nogle af Dan-Palletiser´s seneste projekter er palleteringsløsninger, som er leveret til blandt andet en af Europas største producenter af chips, en kendt producent af morgenmadsprodukter samt en række europæiske ”private label”-producenter.

Dan-Palletiser forventer, at Safecontractor akkrediteringen vil øge virksomhedens muligheder markant for at lande endnu flere ordrer på det engelske marked, specielt indenfor fødevare- og drikkevareindustrien, idet de fleste større engelske fødevareproducenter benytter Safecontractor som samarbejdspartner. De stiller nemlig krav om, at deres leverandører på forhånd skal være godkendt af Safecontractor.

- De større organisationer i Storbritannien har simpelthen ikke råd til at løbe risikoen ved at benytte leverandører, der ikke har en arbejdsmiljøcertificering. Derfor spiller Safecontractor en vigtig rolle i udvælgelsen af deres leverandører, da vi kan garantere for dem, vi har akkrediteret, siger John Kinge, teknisk direktør i Safecontractor.

Under forløbet med at blive godkendt til akkrediteringsordningen bliver leverandørernes procedurer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige procedurer gennemgået nøje. De virksomheder, der opfylder de høje standarder, kommer til at indgå i en database, som er tilgængelig for registrerede brugere via et websted.

De virksomheder, som abonnerer på Safecontractor ordningen, får adgang til databasen og har her mulighed for at finde potentielle leverandører. Virksomhederne har forpligtet sig til kun at benytte de leverandører, som er blevet akkrediteret. Mere end 210 af Storbritanniens største virksomheder i forskellige industrier benytter sig af programmet, når de skal udvælge leverandører.

Dan-Palletiser, som har 85 ansatte, producerer og leverer palleteringsløsninger til nogle af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien. Virksomheden er ejet af Consolidated Holdings, hvis helt eller delvist ejede selskaber omsætter for mere end 24 mia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079