23948sdkhjf

Jysk CNC Service og Melcnc deler Danmark mellem sig

Ved at dele kunderne kan selvstændige cnc-teknikere styrke hinanden, mener to virksomheder.
Hvis en selvstændig cnc-tekniker på Fyn slår pjalterne sammen med en selvstændig tekniker i Vendsyssel, så kan man tilbyde kunderne en landsdækkende service, som både kan rykke ud i øst og i vest.

Det er idéen bag det samarbejde, som Jysk CNC Service i Frederikshavn og Melcnc i Middelfart har indgået med hinanden. De har aftalt, at de henviser kunderne til hinanden, så det typisk vil være den nærmeste cnc-tekniker, som rykker ud til en metalvirksomhed og reparerer en defekt cnc-maskine.

- I vores branche kan kunderne nemt blive rippet, hvis vi kører rundt i landet. Med de køretakster, vi har, koster jeg nemt mellem 2.000 og 3.000 kroner, inden jeg er i Aalborg, siger Bjarne Eskildsen, som driver Melcnc i Middelfart.

Derfor henviser han nu typisk kunder fra det nordlige Jylland til sin frederikshavnske kollega, så kunderne kan spare kilometerpenge. Helt uden at forlange en krone for at formidle kontakten, og den gensidige aftale glæder Tom Bestle Jørgensen, der driver Jysk CNC Service som enkeltmandsfirma.

- Det gør, at vi bedre kan bibeholde de kunder, som vi hver især har. Man er sårbar, når man kun kan være ét sted ad gangen, så derfor står vi med samarbejdet stærkere over for kunderme, siger han.

Tom Bestle Jørgensen og Bjarne Eskildsen kender hinanden fra deres fælles tid som serviceteknikere hos El:con CNC Service i Fredericia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094