Det ligeledes børsnoterede holdingselskab Potagua, der fungerer som investeringsselskab for de tre FLS-familier, Kjær, Nissen og Arnstedt, bliver splittet i tre selskaber, hvor den kontrollerende aktiepost i FLS bliver isoleret i selskabet Potagua FLS, skriver Dagbladet Børsen.
Det er intentionen inden for en kortere tidshorisont at sælge denne aktiepost samlet, og lykkes det ikke til en acceptabel pris, stilles de enkelte aktionærer frit.