Landets aluminiumsvirksomheder går sammen i netværk for at kunne modstå konkurrence fra Fjernøsten.
Således har en række af landets førende virksomheder inden for aluminiumsindustrien taget initiativ til et netværk, der bygger videre på det samarbejde inden for miljøområdet, der blev skabt i 1995.
Resultatet er Aluminium Danmark, der foreløbig har 18 medlemmer og sekretariat i det regionale vækstmiljø, AluCluster, i Løgumkloster i Sønderjylland. Aluminium Danmark Miljø, som miljøsamarbejdet nu hedder, vil fortsat have sekretariat i Odense, fremgår det af ErhvervsBladet.
- Vi ser Aluminium Danmark som en vigtig aktivitet, fordi vi nu får mere direkte kontakt til industrien, der kan komme med input til projekter, temadage og erfa-grupper, i stedet for at initiativet kommer fra os, siger Jens Sandahl Sørensen, AluCluster til ErhvervsBladet.
Målet er i første omgang at nå op på 50-60 medlemsvirksomheder.