Steen Bentsen, der er tillidsmand hos Schmolz+Bickenbach, medgiver, at færre job har været en del af prisen for at fastholde produktionen på hos virksomheden, fremgår det af Nordjyske.
- Førhen var vi over 200 timelønnede til at lave det samme arbejde, som i dag udføres af 45-50 mand. Vores bidrag til at sikre virksomhedens overlevelse har været at udføre arbejdet på en mere effektiv måde end konkurrenterne. Og det må siges at være lykkedes - men uden effektiviseringen kunne det måske have været slut med produktionen, fortæller Steen Bentsen til Nordjyske.