23948sdkhjf

ISO-certificering til Invitec

Den fynske spåntagningsvirksomhed satser på større eksport med ISO 9001-2008 certificering.
Hos Invitec i Gelsted på Fyn har brødrene Michael og Jimmi Hansen valgt at blive certificeret i henhold til kvalitetssystemet ISO 9001-2008, en globalt anerkendt standard indenfor kvalitetsstyring.

- Selve implementeringen af ISO 9001-2008 er en hjørnesten i Invitecs bestræbelser på fortsat at være en attraktiv underleverandør overfor eksisterende kunder samt at tiltrække nye kunder i Danmark og udlandet. Vi kan levere en dokumenteret kvalitet, som vi er overbevist om er vejen frem for os, fortæller administrerende direktør hos Invitec, Jimmi Hansen.

ISO er blevet et "must"
- Gennem de senere år er der kommet øget fokus på ISO 9001. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi bliver mødt med krav om ISO 9001, hvis vi ønsker at komme i betragtning som underleverandør til de større virksomheder. Her er det afgørende at kunne levere en ensartet, høj kvalitet fortæller den anden af virksomhedens to ejere, Michael Hansen.

Invitec forventer på den baggrund en pæn økonomisk vækst i løbet af de kommende år. En vækst, som dels skal komme fra en stigende eksport. De foreløbige erfaringer tyder også på, at det har været en klog beslutning for den lille spåntagningsvirksomhed.

Invitec har allerede modtaget flere forespørgsler fra udenlandske kunder, som har efterspurgt spåntagning i dokumenteret kvalitet. Den første af flere ordrer til en norsk virksomhed er sat i produktion i Gelsted. Det tegner til at kunne blive et rigtigt lovende samarbejde, afslører en tilfreds Jimmi Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125