Staten har bevilliget stor økonomisk støtte til et kvalitetsløft og øget bygningskapacitet på Københavns Universitet – byggerier til et samlet budget på 6,4 mia. kr.
Aktuelt leverer Give Stålspær blandt andet 1.200 tons stål til Søndre Campus på Amager, der får et nyt taghus samt forstærkninger af eksisterende konstruktion, som forventes at stå klar til indflytning medio 2016.
Det er tredje del af universitetet, som Give Stålspær leverer til. Virksomheden leverer ligeledes en totalløsning på 150 tons valset stål til byggeriet Copenhagen Plant Science Center og en forstærkning på 1.100 tons stål til to nye etager på universitetet. Fra Give Stålspær lyder det:
- Store offentlige byggerier udgør stadig en større del af vores forretning, så for os er det naturligvis glædeligt, at staten støtter renovering og nybyggeri indenfor denne sektor. Det er nogle spændende projekter, hvad enten der er tale om simple eller komplekse konstruktioner - og uanset om de for os indeholder planlægning, projektering eller ren levering.