23948sdkhjf

Hovmand går efter 100 millioner

Direkte adgang til det tyske marked og globalt samarbejde med en konkurrent skal sikre danske Hovmand A/S en omsætning på 100 mio. kr. i 2017.
Hovmand, der er en dansk baseret producent af elektriske løftevogne, vil med to tiltag sikre fremtidig vækst og indtjening: Dels et globalt strategisk samarbejde med den svenske konkurrent EdmoLift AB, dels en satsning på det tyske marked.

- Vi går benhårdt efter at beholde førertrøjen indenfor elektriske løftevogne. Og vi går lige så benhårdt efter lønsom vækst, siger Søren Hovmand, ejer af og direktør for Hovmand A/S.

Forventer markant løft
Målet er at øge omsætningen fra dagens knap 40 mio. kr. til 100 mio. kr. i 2017.

Elektriske løftevogne anvendes i en lang række industrier, blandt andet indenfor emballage, lægemidler og bilproduktion. Samarbejdet med svenske EdmoLift AB, der producerer sakseborde og udstyr til håndtering af paller, skal sikre global markedsføring af Hovmands løftevogne.

- Samarbejdet med EdmoLift kan løfte os markant, blandt andet på det amerikanske marked. Samme store potentiale ser vi på det tyske marked. Vi har været her i mange år, men har ikke været fokuserede nok til at udnytte det store potentiale, fastslår Søren Hovmand.

Nyt, kontor i Tyskland
Hovmand har samtidig udvidet med et datterselskab i München, der skal bringe virksomheden tættere på de tyske kunder. Og Søren Hovmand er selv flyttet til Sydtyskland for de næste par år at lede virksomhedens ekspansion fra forreste linje.

- Du finder ikke nogen større koncentration af kerneindustrier end her. Vi skal være 100 procent til stede for at slå afgørende igennem, og det arbejde vil jeg stå for, siger Søren Hovmand, der som konsekvens har uddelegeret en del af ledelsen af selskabet i Danmark til COO Bo Puggard Hansen.

- Vi kan gøre det, fordi vi dels har forberedt os ordentligt, dels har sat et utrolig stærkt hold i Danmark, siger Søren Hovmand.

Forberedelserne har omfattet lean-arbejde i produktionen, omstrukturering af markedsføringsindsatsen og en betydelig opgradering af udviklingskompetencerne, blandt andet i samarbejde med DTU.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112