23948sdkhjf

Stålkommentar: Markedet taber momentum

Krisen i Ukraine og sanktioner mod Rusland spiller gennemgående en afgørende rolle for økonomien i de enkelte lande. Selv ikke en stigning i legeringstillægget aktiverer køberne, som synes at være dækket ind med rigelige mængder på lager. Leverancer fra Asien præger fortsat konkurrencen.
Efterspørgsel: Hvad angår solgte mængder var første halvår 2014 en succes for den europæiske rustfri stålbranche. Efterspørgslen efter plader (på basis af tilsyneladende forbrug) steg i første halvår med mere end 15 procent (år-til-år).

Udtrykt i reelt forbrug var væksten fortsat 14 procent. Stigningen i andet halvår 2014 bliver kun en smule større end sidste år efter endt opbygning af lagre i tredje kvartal 2014. Den årlige stigning vil ligge på ca. 4-5 procent. Aktørerne i markedet udviser fortsat tilbageholdende købsaktivitet på trods af oktober måneds stigning i legeringstillæggene.

Værkerne: De europæiske rustfri stålværker vil justere deres produktionsniveau for resten af året. Værkerne lider fortsat under lav indtjening, da det er vanskeligt at opnå stigning i basispriserne.

Priser: Det europæiske marked kæmper fortsat med konkurrencen fra Asien. Kinesiske og taiwanske producenter vil højst sandsynligt fortsætte med at eksportere store mængder til det europæiske marked året ud.

Lagre: At grossisternes købsaktivitet tog af i august/september indikerer den endelige afslutning på genopbygning af lagrene. Som følge af, at lagerbeholdningerne allerede nu er store, vil grossisterne formentlig fortsætte året ud med ‘’business as usual’’. Usikkerheden om nikkelprisens udvikling understøtter ikke yderligere opbygning af lagre.

Slutbrugersegmenter: Byggeri og anlæg: De seneste tal fra Eurostat melder om en flad udvikling af anlægsaktiviteten i EU i juli 2014 (sammenlignet med juni 2014). Størst aktivitet blev noteret i Ungarn (+3,9 procent), Tyskland (+1,7 procent) samt Spanien og Sverige (begge +1,0 procent). Anlægsaktiviteten faldt i Tjekkiet (-3,1 procent), Slovenien (-2,1 procent) og Frankrig (-1,5 procent).

Forbrugsgoder: Efter en betydelig fremgang i første kvartal 2014 har forbrugertilliden i euroland været jævnt nedadgående de seneste to kvartaler. Indikatoren faldt igen i september, og forbrugertilliden vil højst sandsynligt forblive trykket gennem hele andet halvår 2014.

Bilindustrien: Antallet af nyindregistrerede personbiler i EU steg i juli med 5,6 procent (år-til-år) og i august med 2,1 procent (år-til-år). I de første otte måneder af 2014 blev der solgt 8,3 mio. nye biler (+6 procent år-til-år). Denne stigning gælder på tværs af alle større markeder og nåede +1,6 procent i Frankrig, +2,6 procent i Tyskland, +3,5 procent i Italien, +10,1 procent i Storbritannien og +16,4 procent i Spanien.

Procesindustrien: Ifølge den tyske brancheforening Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V. (VDMA) steg ordreindgangen i juni 2014, mens den stagnerede i juli 2014 set i forhold til 2013. Efterspørgslen på hjemmemarkederne lå 6 procent under sidste års niveau, formentlig som resultat af det svækkede forretningsklima. Ordreindgangen fra udlandet steg med 4 procent. Den øgede nedgang i handlen med Rusland blev kompenseret ved vækst i handlen med ikke-europæiske lande og omfattende store turn-key-ordrer i juli 2014.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.341