23948sdkhjf

Nyt om navne: Schmolz + Bickenbach ansætter salgschef i Sverige

Schmolz + Bickenbach har ansat Kristian Ståhlgren som salgschef for det svenske marked.
Den danske producent og lagerførende grossist indenfor specialstål vil fokusere mere målrettet på svensk industri og sikre en langsigtet, positiv udvikling. Derfor har man nu ansat Kristian Ståhlgren som salgschef for det svenske marked, og han indgår herefter i den danske salgsorganisation, hvor han refererer til salgsdirektøren Hans-Henrik Brusholt.

Kristian har en mangeårig baggrund indenfor stålbranchen, og han kommer senest fra den svenske stålgrossist Tibnor, hvor han har været ansat som key account manager.

Kristian har sit kontor i Ljungby og vil ved siden af de opgaver, der følger som salgschef, hovedsageligt have ansvaret for de svenske kunder i Syd- og Midtsverige. Per Ernemar fortsætter som area sales manager, og med bopæl i Gränna (tæt på Jönköping) vil han naturligt besøge de kunder, der er placeret i området Midtsverige. Claus Jensen, som er bosiddende i Danmark, indgår også i den svenske eksterne salgsorganisation og vil som area sales manager anvende sin mangeårige salgserfaring på netop det svenske marked og fremover fokusere endnu mere på at besøge de kunder, han har fået ansvaret for på det svenske marked.

- Vi har positive forventninger til den nye salgsorganisation i Sverige, som har backup fra det danske kontors servicemindede salgspersonale Britta Falkenberg og Annette Lindeskov Møller, udtaler Hans-Henrik Brusholt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081