Regnskabet for 2013/2014 er lige på trapperne hos HN Group, men administrerende direktør og ejer Henrik Nicolajsen vil endnu ikke afsløre, hvor det lander. Det skriver JydskeVestkysten.
Han lægger dog ikke skjul på, at plastkoncernen har haft et godt år, og netop derfor har det været nødvendigt med en del nyansættelser. Hele 25 nye medarbejdere er det blevet til i løbet af året, så man nu er oppe på 85.
- Året har budt på store udsving på den positive måde, hvor nogle af vores kunder har fået ekstraordinære store ordrer, Henrik Nicolajsen til JydskeVestkysten.
Han forventer samtidig, at væksten fortsætter ind i 2014/2015.