- Scanvægt forventer et resultat på tilsvarende niveau i 2013/2014, skrev virksomheden i sin årsrapport for 2012/2013 om forventningerne til 2013/2014.
Og det har vist sig næsten at holde stik.
Bruttofortjenesten landede på 46,6 mio. kr. i 2013/2014 mod 46,9 mio. kr. året før. På bundlinjen har man endnu engang realiseret et overskud - denne gang på 17,8 mio. kr., hvilket er en lille nedgang fra året før, hvor overskuddet lød på 19,2 mio. kr.
Resultatet er tilfredsstillende i forhold til de forventninger der blev udtrykt i årsrapporten for 2013/2014, skriver ledelsen i sin beretning. Samtidig forventes en positiv udvikling for indeværende regnskabsår.
Efter årsrapporten er udarbejdet er der truffet aftale om afhændelse af en mindre del af Scanvægts aktiviteter.
Selskabets aktiviteter er i lighed med tidligere udvikling, produktion, salg og service af veje og it-løsninger til fødevareindustrien, non-food-industrien og detailhandlen.
Produktprogrammet omfatter også komplette pakkeriløsninger og etikketteringssystemer.