23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

15 konkurser i industrien

Efter tre måneder med stigende konkurstal faldt antallet af industrivirksomheder, der måtte dreje nøglen om markant i august.

De 15 august-konkurser bringer det samlede antal konkurser for året op på 142. Sidste år var antallet 206 for samme periode, hvoraf de 17 gik konkurs i august. Det viser sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Det er et fald på 31 procent, og dermed peger årets konkurspil stadig nedad trods stigende antal konkurser i de foregående tre måneder.

Også for det samlede danske erhvervsliv faldt antallet af konkurser fra juli til august. 242 virksomheder lukkede i august mod 293 i juli svarende til et fald på 17 procent. I perioden juni-august gik 798 virksomheder konkurs, mens tallet fra marts til maj var 978, og det er fald på 18 procent.

- Det er godt nyt, at antallet af konkurser tog endnu et stort dyk nedad i august, da det vidner om, at dansk erhvervsliv trods relativt nedtrykkende væksttal for dansk økonomi, fortsat har det udmærket. (...) At der var få konkurser i august giver håb om, at væksten i samfundsøkonomien tager til igen her i efteråret efter at have ligget underdrejet over højsommeren, vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.

Der var 517 fuldtidsansatte i de konkursramte danske virksomheder i august mod 789 i gennemsnit per måned i perioden februar-juli. Den konkursramte omsætning var 0,63 mia. kr. i august mod 1,01 mia .kr. i gennemsnit i februar-juli.

Antallet af konkurser i dansk erhvervsliv. Kilde: Danmarks Statistik.

Antallet af konkurser i dansk erhvervsliv. Kilde: Danmarks Statistik.


Branchetal Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157