23948sdkhjf

Alfa Laval lukker produktion i Aalborg

90 medarbejdere mister jobbet, når den svenske koncern flytter sin nordjyske produktion til Kina.
Lukningen af koncernens produktion i Aalborg sker for at sikre den langsigtede konkurrencekraft og skal ses som et sidste skridt i overførslen af produktion fra Aalborg til Kina. Der er tale om en proces, der begyndte i 1994 med etableringen af en fabrik i Qingdao i Kina.

Udflytningen fra Aalborg betyder, at produktionen af varmevekslere og oliebrændere fremover vil ske i Kina. Det kommer til at påvirke 90 ansatte på fabrikken i det nordjyske.

- Produktionsenheden i Aalborg har vist gode resultater og bidraget til fremgangen for Alfa Laval og før dette Aalborg Industries, siger Lars Renström, administrerende direktør og koncernchef for Alfa Laval.

- Men eftersom værftsindustrien især er koncentreret i Kina, Sydkorea og Japan, er det rimeligt, ud fra et omkostnings- og logistikperspektiv, at samle produktionen af kedler, varmeveksler og oliebrændere i en eksisterende enhed beliggende i samme region som kunderne, fortsætter han.

Til gengæld vil Alfa Laval fastholde sit globale kompetencecenter for kedelteknologi i Aalborg, hvilket blandt andet indbefatter produktcenter, markedsafdeling, serviceafdeling og et nyt globalt test- og uddannelsescenter samt en begrænset produktion af Alfa Laval PureSOx og varmevekslere til det europæiske marked.

Når udflytningen er gennemført vil koncernen have cirka 400 ansatte i Aalborg.

- Det er ikke rart at sige farvel til dygtige medarbejdere, men for fortsat at kunne være konkurrencedygtige er vi løbende nødt til at tilpasse os virkeligheden og kundernes ønsker. Vi kan heldigvis se, at en række af vores forretningsområder inden for energi og miljø i Aalborg går godt. Både det nye højteknologiske testcenter, vi indviede i starten af året, og det nye hovedsæde, vi er i gang med at opføre, betyder, at vi fortsat satser på Aalborg, siger Søren Krarup, administrerende direktør for Alfa Laval Aalborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078