Klumme: Krybeprøvning sikrer din drift og økonomi til vedligehold
Højtemperaturanlæg udgør en del af kernen i mange produktionsanlæg, for eksempel inden for den petrokemiske industri, gasindustrien og hos kraftværker. Ofte er der tale om millioninvesteringer, hvor drift og vedligehold er afgørende for at sikre høj drifts- og personsikkerhed og god økonomi. Det er derfor vigtigt løbende at indhente viden om anlæggenes tilstand.
Hvornår anvendes krybeprøvning?
En af de prøvningsmetoder der kan bidrage væsentligt til viden om anlæggets tilstand er krybeprøvning. Grundlæggende anvendes krybeprøvning til at bestemme restlevetiden af den komponent, der er udtaget en prøve fra. Det betyder i praksis, at det gør det muligt at planlægge vedligehold og eventuelt udskifte rørsektioner eller komponenter, inden skaderne bliver kritiske. Eksempler på konkrete situationer hvor krybeprøvning og beregning af restlevetid anvendes er:
• Langvarigt driftsbelastede højtryks-dampledninger
• Kraftigt og uensbelastede samlekasser
• Varme dele i turbineanlæg
• Reformerrør i raffinaderier
• Modtagekontrol af højtemperaturkomponenter
Hvad er krybning?
Krybning er en nedbrydningsmekanisme, der som nævnt kan føre til alvorlige skader på anlæg og personel. Når et materiale over en langvarig periode belastes statisk under flydegrænsen, kan der med temperaturens påvirkning ske en plastisk deformation. Man siger, at materialet kryber. Når materialet strækkes ved den statiske belastning og forhøjet temperatur vil krybning ske i flere stadier. I de sidste stadier dannes kaviteter (mikrohulrum) i materialet. Disse vil med tiden vokse i antal og udvikles til mikrorevner, hvorefter brud ved fortsat belastning indtræffer. Temperaturniveauet, for hvornår krybning begynder, afhænger af materiale og legeringstype. For aluminium-legeringer kan krybning begynde ved ca. 200°C og for lavt legeret stål ved ca. 370°C.
Selve krybeprøvningen foregår i ovne, hvor miniature-prøverne er beskyttet af argon. Prøvningen planlægges, så krybeprocessen accelereres ved at hæve temperatur og/eller belastning. Ved den efterfølgende bestemmelse af restlevetid kan man for eksempel ved krybeprøvning efter ISO-stress-metoden ekstrapolere resultaterne til relevante driftstemperaturer. Så har man et estimat på restlevetiden af komponenten.
Kilde: Force Technology - http://www.forcetechnology.dk
