Mackma producerer rørbukkemaskiner i stort set alle størrelser, og derudover også profilvalser.
Blandt de specielle features ved maskinerne er, at de kan bukke til begge sider- noget som Hans Nielsen’s eftf. mener især vil blive værdsat af brugere, som skal producere hydraulikanlæg eller rørkonstruktioner.
- Mange har i årenes løb stået over for en opgave, hvor man enten måtte give op, og så begynde at svejse rørdele sammen. Eller også at tage emnet ud af maskinen og begynde bagfra, skriver Hans Nielsen’s eftf. i en pressemeddelelse.
Virksomheden har sikret sig teknisk backup fra danske teknikere, som har mange års erfaring inden for rørbukning.