23948sdkhjf

CE-mærkning kan sikre KSM Group storordre

En af Randers-virksomhedens kunder har stillet en lukrativ ordre i udsigt, hvis virksomheden lod sig CE-certificere med den højeste udførelsesklasse.
EN1090-certificeringen indeholder mulighed for at lade sig certificere i execution class 1-4. Klassificeringen indikerer, hvor komplekse opgaver virksomheden kan løse.

Hos KSM Industry fik man et vink med en vognstang fra en af koncernens kunder, der havde en mulig ordre, hvis man lod sig certificere til execution class 4.

- Vi regner blandt andet på en større sag lige nu, hvor vi indtil videre er den eneste byder med 1090 i execution class 4. det er en relativt stor sag til byggesektoren, men vi har haft en del lignende sager, hvor der ikke har været mange med EXC 4, forklarer Jakob Sørensen fra KSM Group.

Hvis det lykkes at lande ordren, vil det betyde levering i foråret 2015.

Samtidig arbejder KSM Industry også på en ISO 9001:2008-certificering, som man forventer at have i hus til september. Derudover har man i forvejen i moderselskabet Kurt Sørensen Maskinfabrik en ISO 9001-certificering samt tilladelse til at udføre brandmaling på både indendørs og udendørs emner samt til overfladebehandling til offshore-brug.

- ISO 9001:2008-certificeringen kan vi allerede mærke har resulteret i øget omsætning og interesse. Generelt oplever vi lige nu stor aktivitet i særligt byggesektoren. Det betyder, at KSM Industry stort set allerede med de indeværende ordrer har sikret budgettet for 2014, siger Jacob Sørensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109