ECM Industries opruster
Den sydjyske virksomhed har investeret i sin Heavy Duty-produktion.
Valget er faldet på en Bomar Individual 620.460 DGH med mulighed for smigskæring på op til +/- 60G.
For et år siden fik ECM Industries hele tre ISO-certificeringer, og de har ifølge virksomheden åbnet døren til nye markeder. Det har betydet ordrer på flere Heavy Duty-emner specielt til løfte- og håndteringsudstyr, ligesom det nu også er muligt at levere bygnings- og proceskonstruktioner i en mere kraftig udførelse.
Saven er leveret af JCV Machinetool i Kolding og kan save flade emner op til 620x460 mm, kvadratiske og runde op til 460 mm, smig i 45G op til 420x400 mm og smig i 60G op til 300x460 mm.