23948sdkhjf

ISO-certificering til Zebicon

Billund-virksomheden blev i juli certificeret efter ISO 9001:2008.
Det var et ønske fra virksomhedens ledelse at synliggøre over for kunderne, at kvaliteten i Zebicons arbejde er høj, og derfor valgte man sidste år at indlede processen med at blive ISO-certificeret - en proces der blev afsluttet kort før sommerferien med et ”godkendt”-stempel.

- Det har været et længerevarende forløb at blive ISO certificeret, da vi har udviklet og implementeret en række nye rutiner og procedurer undervejs. Til gengæld betyder det, at alle medarbejdere havde procedurerne inde under huden og brugte dem naturligt i deres arbejde, allerede før godkendelsen var i hus, forklarer direktør for Zebicon, Jeppe H. Laursen.

Samarbejde med ISO-konsulent
Som mindre virksomhed kan det være en stor opgave at få overblik over kravene til et kvalitetsledelsessystem og gå i gang med ISO-certificering. Hos Zebicon er processen gennemført i samarbejde med en ekstern konsulent fra virksomheden Eura A/S, som har haft fast kontorplads i virksomheden.

- Samarbejdet med Kim Jensen fra Eura har fungeret rigtig godt, og det at have en ISO-konsulent siddende hos os, har bestemt lettet processen. Vi har haft en ressource med stor viden om standarderne lettilgængelig, og det har været nemt at gå ud og kigge på processen og tale med de involverede medarbejdere, fortæller Jeppe H. Laursen.

Hos Zebicon forventer man, at det bliver nemmere at indgå samarbejdsaftaler med nye kunder, og at certificeringen vil styrke den tillid, der allerede eksisterer fra nuværende kunder.

- Vi glæder os over nu at have papir på, at vi har styr på vores processer, og at vi løbende arbejder med forbedringer for vores kunder, afslutter Jeppe H. Laursen, der ser certificeringen som en naturlig del af virksomhedens udvikling med fortsat fokus på kvaliteten i kvalitetskontrol.

Zebicon blev certificeret af Dansk Institut for Certificering den 5. juli 2014 inden for forretningsområdet salg af 3D-målesystemer og måletekniske serviceydelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094