De sydasiatiske lande underskrev i går den epokegørende frihandelstraktat med Kina.
Aftalen er endnu et skridt i regionens forsøg på at integrere sig og danne en handelsblok, der kan konkurrere med EU og USA, fremgår det af Berlingske Tidende.
Ved at knytte deres økonomier tættere til Kinas, håber Asean-landene at blive suget med frem af slipstrømmen fra det kinesiske lokomotiv.
”Denne handlingsplan er formuleret, så den kan tjene som »master plan« for en uddybning og en udbredelse af Asean-Kina-relationerne og samarbejdet”, hedder det i aftalen, der dermed kun er første skridt i, hvad der er tænkt som et stadig tættere samarbejde, fremgår det af Berlingske Tidende.
Frihandelsaftalen med Kina betyder, at interne toldbarrierer skal være afskaffet i 2010.