23948sdkhjf

Metaltyve fanget af MTG

De metaltyve, der fredag nat løb med 7,5 tons aluminiumbronze fra KB Hansens Metalstøberi på Fælledvej i Blære i Vesthimmerland, er nu varetægtsfængslet i fire uger, fanget af politiets specialenhed MTG.
KB Hansens Metalstøberi fik fredag i sidste uge stjålet aluminiumbronze i barrer til en værdi af 300.000 kr., men de tre metaltyve,der stod bag, sidder nu varetægtsfængslet i Aalborg efter at de blev taget på fersk gerning i et skovområde, da de ville hente den stjålne aluminiumbronze frem fra sit skjul, skriver Nordjyske.dk.

Direktør Thomas Nielsen sagde kort efter tyveriet til Nordjyske.dk

- Der forsvandt mellem fem og syv ton barrer. Der er noget af lageret tilbage, og jeg tror de er blevet overraskede over, hvor meget barrerne egentlig vejer, fortæller direktør Thomas Nielsen, der endvidere vurderer at tyvene har haft et godt kendskab til firmaets sikkerhed og at de muligvis har haft virksomheden under overvågning i et stykke tid, for at kunne snige sig uden om sikkerhedskameraerne.

MTG fandt gerningsmændene
Det var Nordjyllands Politi, der natten til tirsdag anholdt de tre gerningsmænd i et skovområde ved Aars, hvor de havde gemt de 7,5 tons aluminiumsbronze fra KB Hansens Metalstøberi.

Politiet kunne ved hjælp af den særlige MTG Gruppe (Mobil Tyveri Gruppe) spore sig ind på de tre rumænske mænd.

Politiets MTG Gruppe har til formål at afsløre tilrejsende kriminelle, der især står bag berigelseskriminalitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091