23948sdkhjf

Nyt om navne: C.C. Jensen gearer op

Den fynske virksomhed har ansat to nye sælgere på det danske marked og har samtidig udnævnt ny salgschef.
Det går stærkt hos C.C. Jensen for øjeblikket, og der er behov for yderligere manpower i koncernens salgsafdeling. Derfor har man nu ansat Gustav Frederiksen og Kasper Nissen.

- Gustav er blevet ansat til at varetage salget på marinemarked og kraftværker i Danmark. Han har en baggrund som maskinmester, har hidtil arbejdet som selvstændig serviceudbyder og tidligere med rensningsanlæg, testanlæg samt marine-applikationer siger Ask Wichmann Gajhede.

- Kasper Nissen er blevet ansat til at varetage salget af CJC-filtre til industrikunder i Danmark og har en baggrund som produktionsteknolog samt en overbygning på dette. Han har arbejdet med salg igennem fem år, før han kom hos os, fortsætter han.

Ny salgschef
Ask Wichmann Gajhede er selv blevet udnævnt til salgschef for det danske marked. Stillingen er nyoprettet og indebærer ansvar for medarbejderne i den danske salgsafdeling. Ask har arbejdet hos C.C. Jensen i fem år som ansvarlig for Industri og vind-marked. Han glæder sig til at løse denne opgave sammen med de nye medarbejder.

- Jannik Brix Poulsen er flyttet over på fabrikkens HQ som global segment manager for industri, hvor han skal opbygge og udvikle Industri-segmentet over for datterselskaber og forhandlere. Jannik fastholder sin opgave som general manager for Danmark og Irland, forklarer Ask Wichmann Gajhede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109