23948sdkhjf

Nordiske overfladeforskere mødes til konference

Nordtrib – Nordic Symposium on Tribology afholdes i Århus den 10.-13. juni.
Nordtrib-konferencen afholdes hvert andet år på skift mellem de nordiske lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Her mødes forskere, udviklere og øvrige personer herunder fagfolk fra en lang række industrier fra blandt andet Danmark, Norge, Sverige og Finland for at diskutere tribologi - videnskaben om friktion, mekanisk slid og smøring.

I år er det Teknologisk Instituts Tribologicenter, der afholder den 16. konference i rækken. Konferencen kan tilmed fejre 30 års jubilæum, idet den allerførste konference startede 1984 i Tampere i Finland.

- Vi er stolte af at være vært for Nordtrib konferencen og ser frem til at etablere mange gode kontakter til industrien nationalt såvel som internationalt samt åbne op for nye udviklingsprojekter. Vi har endvidere kombineret konferencen med et åbent hus arrangement på Teknologisk Institut i Århus tirsdag aften den 10. juni, og jeg forventer, at vi får rigtig mange gode kontakter i forbindelse med konferencen, siger centerchef Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut.

På konferencen er der mere end 130 indlæg, der præsenteres af videnskabsfolk fra hele verden, og der forventes omkring 150 besøgende. Uden for konferencelokalerne vil der være udstillinger af europæiske coatning- og måleinstrumenteringsfirmaer. Her kan man blandt andet møde Bruker, Anton Paar, BiolinScientific, CemeCon AG, Ducom, Forceboard, LOT Quantum, Falex Tribology og Tetra.

Konferencen afholdes på Scandinvian Congress Centre i Århus og åbnes tirsdag den 10. juni af Århus-borgmester Jacob Bundsgaard. Han følges op af direktør David Tveit, Teknologisk Institut, inden det egentlige videnskabelige program går i gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11