23948sdkhjf

Kræver 800.000 kroner efter Carnitechs konkurs

Ledende personer skal hæfte personligt for et sekscifret beløb, mener kurator. Efterladte leverandører står dog til at miste alt.
Carnitech-ledelsen stoppede ikke legen, mens den allerede var dårlig, men tog varer ind fra leverandørerne på kredit. Det har skadet konkursboet, mener kuratoren over udstyrsproducenten, som krakkede i juni sidste år.

Og ikke nok med det. Efter konkursbegæringen 14. juni 2013 hævede ledelsen store beløb, før skifteretten lukkede virksomheden en uge senere. Derfor er der sendt personlige erstatningskrav ud til tre ledende personer fra det konkursramte selskab, som samlet løber op i cirka 800.000 kr., oplyser Carsten Henriksen, som er partner i advokatfirmaet Lett.

Carnitech i Støvring , som fabrikerede procesudstyr til fødevareindustrien, var indtil 2010 ejet af islandske Marel Food System, som efter cirka 13 år solgte virksomheden til American Industrial Acquisition Corporation (AIAC) – en større amerikansk industrigruppe med europæiske afdelinger i Frankrig, Spanien, Sverige og Holland.

Efter konkursen i juni 2013 tilbagekøbte Marel aktiviterne fra konkursboet og har i dag produktion i Støvring samt i Århus og i Rønne.
- Der er tale om beløb, som er blevet hævet i virksomhedens sidste dage, og jeg mener, at personer i ledelsen helt klart har handlet ansvarspådragende, siger han til Metal Supply.

Forventer at skulle indkræve ved domstol
Kravene blev sendt for få uger siden, men den tidligere Carnitech-ledelse har ikke reageret, og derfor forventer sagens kurator, at pengene skal inddrives ved at stævne ledelsespersonerne for retten.

Carsten Henriksen lægger ikke skjul på, at han betragter Carnitech-konkursen som et groft uansvarligt forløb.

- Man lod virksomheden fortsætte længe ud over håbløshedens grænse.

Carnitech gik således ind i 2013 med en gæld på cirka 17 mio. kr., og at det beløb var vokset til cirka 26 mio. kr., da virksomheden kollapsede i juni.

Lønmodtagerne scorer salgsgevinsten
En myrimade af mindre og større leverandører har penge til gode i konkursboet. Den største er Dacapo Stainless i Silkeborg, som selv mener at have 3,4 mio. kr. til gode. Carsten Henriksen vurderer, at der bliver et rundt nul til den kreditorgruppe. Selv om virksomhedens aktiviteter straks efter blev solgt til den islandske koncern Marel for cirka 17 mio. kr. Lønmodtagernes Garantifond kræver 35 mio. kr., svarende til cirka 160 ramte medarbejdere.

- Desværre. Det krav, Lønmodtagernes Garantifond har til dækning af medarbejdernes løn, kommer til at rydde hele puljen. Det er den fare, der ligger i at handle med en virksomhed med mange medarbejdere uden at sikre sig, konstaterer Carsten Henriksen.

Det var ikke muligt for Metal Supply at få en kommentar fra den tidligere direktør eller de to øvrige, som sad i selskabets bestyrelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078