15 konkurser i industrien
Færre industrivirksomheder drejede nøglen om i april, og dermed fortsætter den positive tendens.
Konkurstallet for april er dermed også mindre end i marts, hvor Danmarks Statistik registrerede 22 konkurser. Sammenlignet med april sidste år (21) svarer de 15 konkurser til et fald på næsten 30 procent.
Et kig i statistikkerne (se nedenfor) viser, at det siden januar 2009 kun er i februar 2014, at antallet af konkurser i gruppering "industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed" har været lavere. Her var tallet 12.
Hos det samlede danske erhvervsliv blev det til en stigning i antallet af konkurser for april, hvor de 322 konkurser er det højeste antal siden januar. I forhold til april sidste år er antallet af konkurser dog faldet, da Danmarks Statistik registrerede 328 konkurser i april 2013.
For hele erhvervslivet melder Danmarks Statistik, at 808 personer mistede beskæftigelsen ved konkurserne i april. Det er færre end de 910 personer, som i gennemsnit har mistet jobbet ved konkurser i perioden oktober til marts.
![]() |
Artiklen er en del af temaet Branchetal.