23948sdkhjf

Glunz & Jensen halter efter budgettet

Den danske producent af trykkeriudstyr kom ud af tredje kvartal med et skuffende resultat.
Allerede tidligere på måneden nedjusterede Glunz & Jensen forventningerne til 2013/2014, og baggrunden for dette var blandt andet udsigterne til et skuffende tredje kvartal.

Den samlede omsætning i de første tre kvartaler af 2013/2014 udgjorde 247,5 mio. kr. i mod 279,2 mio. kr. året før. EBITDA-resultatet udgjorde 26,8 mio. kr. mod 34,4 mio. kr. året før, og i samme periode faldt periodens resultat fra 10,7 mio. kr. til 3,0 mio. kr.

- I tredje kvartal har ordreindgang, omsætning og resultat skuffet os. Kunderne på vores hovedmarkeder i Europa og USA er fortsat tilbageholdende med at købe nyt udstyr. Den lave ordreindgang i kvartalet påvirker vores forventninger til indeværende regnskabsår negativt. For at imødegå denne udvikling har vi iværksat en række aktiviteter, som på sigt vil reducere omkostningsniveauet i koncernen. Fremadrettet har vi stor tiltro til vores projekter inden for produktudvikling, som vi gennemfører sammen med flere kunder. Vi ser også betydelig interesse blandt de større kunder for vores nye service-koncept, som er under implementering i Europa og Nordamerika, udtaler administrerende direktør Keld Thorsen.

Omsætningen for hele året forventes at ligge i niveauet 320-340 mio. kr., og EBITDA-resultatet forventes at ligge i niveauet 30-35 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093