23948sdkhjf

Mom's i Odense forventer historisk turnaround i år

En fantastisk fastfood-idé, som bare manglede kapital til salgsfremstød, mener investorgruppe, som nu skubber gang i nødlidende producent.
De senere år har budt på triste regnskaber fra Mom's - en fynsk producent af fastfood-maskiner, som senest i 2013 kom man ud med et underskud på 6,4 millioner kroner.

Men der er en stærk tro på, at den fynske fastfood-maskine har et kæmpe salgspotentiale. Derfor har en investorgruppe med tidligere Unimerco-chef Kenneth Iversen i spidsen skudt 30 millioner kroner ind i den nødlidende virksomhed, og Kenneth Iversen er trådt ind som bestyrelsesformand.

Mom's er en lille universalmaskine, som ved hjælp af programmering kan tilberede en lang række fastfood-retter som burger og pommes frites og som er velegnet til madservering i miljøer, hvor der ikke er køkkenfaciliteter. Unikt på markedet og med kæmpe potentiale, mener Kenneth Iversen.

- Det er et fantastisk produkt, men man havde brugt alle pengene på udvikling, så der ikke var råd til at have en salgsorganisation, som kunne nå massivt ud i landet, siger han.

Netop en salgsorganisation har været det helt store fokus, siden investorgruppen gjorde sit indtog. Salgsarbejdet er nu i fuld gang. Også til udlandet:

- Vi har oplevet en meget stor interesse fra lande som Tyskland, Polen, England og Finland. Vi er for alvor ved at få salgsorganisationen på plads, så vi kan opbygge et forhandlernetværk i hele Europa. Og endda i USA, siger Kenneth Iversen.

Ifølge Kenneth Iversen er virksomheden salgsmæssigt så meget på skinnerne nu, at den kedelige stime med millionunderskud bliver brudt nu. Han er overbevist om, at man senere i år vil se et begyndende overskud måned for måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109