23948sdkhjf

Nyt agentur hos Flextek

Japanske Yasda Precision Tools, der producerer spåntagende maskiner, forhandles nu af Flextek.
Flextek med domicil i Hedensted har udvidet sin pallette af maskinbrands med japanske Yasda Precision Tools.

- Yasda er kendt for at udvikle, designe og producere nogle af verdens mest præcise maskiner. Det er bearbejdningscentre, der kan bearbejde små og store emner med en helt utrolig nøjagtighed helt ned på sub-mymeter niveau, siger produktchef Torben Lykke Pedersen fra Flextek.

De japanske præcisionsmaskiner er målrettet virksomheder, som arbejder med skrappe tolerancekrav. Det kan blandt andet være producenter af værktøjer til høreapparater, avanceret legetøj og produktionsvirksomheder inden for bilindustri, rumfart og offshore.

Bredt maskinprogram
Yasda har et bredt program og dækker fra små vertikale 3-aksede maskiner til store horisontale 4 og 5-aksede CNC-bearbejdningscentre. Alle maskiner er fremstillet på Yasda’s egenproducerede værktøjsmaskiner.

Torben Lykke Pedersen forklarer, at der i montagen er ekstrem høj fokus på præcision. Derfor ”skrabes” og ”lappes” alle montageflader manuelt for at opnå den ypperste nøjagtighed. Montagen foregår i fabrikkens 11.500 kvadratmeter temperatur-kontrollerede samlehaller.

Yasda har produceret højpræcisions fræsemaskiner siden 1964. Den første CNC-styrede maskine blev fremstillet i 1986, og siden 1989 har Yasda produceret 5-aksede maskiner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14