23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra V. Løwener A/S

I en pressemeddelelse beretter V. Løwener A/S om, at Internetsucces følges op med ny, brugervenlig hjemmeside.
Den hidtidige succes med ca. 20.000 besøgende om året på Løweners hjemmeside forstærkes nu yderligere med en ny og mere brugervenlig udgave, hvor man endnu nemmere får tilgang til et af Danmarks bredeste produktprogrammer inden for industri- og anlægssektoren.

I forbindelse med en forenkling af organisationsstrukturen hos V. Løwener A/S til en langt mere kunderettet og overskuelig struktur har firmaet netop lanceret sin nye hjemmeside, der giver kunderne en endnu hurtigere og nemmere tilgang til produktinformation og løsningsmodeller samt ikke mindst til service.

Hjemmesiden www.loewener.dk er opdelt i de fire forretningsområder, som V. Løwener er kendt for, nemlig:

· Procesteknik
· Maskinteknik
· Entreprenørmateriel
· Service

Det er nu muligt fremover ved blot et enkelt klik nemt og hurtigt at søge information på det/de emner, der har interesse inden for hvert forretningsområde. For Procestekniks vedkommende er det bl.a. instrumentering, filtre, pumper og vakuumteknik, olie/smøreanlæg, punktudsugning samt male-, lim- og lakeringsanlæg med tilhørende udstyr.

Inden for Maskinteknik kan der hentes grundig information om svejse- og skæremaskiner, robotter, måle- og maskinteknik samt Løweners sidste skud på stammen: ”industrikemi”, dvs. forbrugsstoffer inden for rensevæsker, køle-smøre-midler, rustbeskyttelse, vaskemidler m.m.

Gælder interessen Entreprenørmateriel, kan der hentes information på minigravemaskiner og minifrontlæssere, tromler og øvrigt komprimeringsudstyr, fejemaskiner samt generatorer, ligesom man altid vil kunne finde et godt tilbud på brugte og demo-maskiner.

Løweners serviceteam består af specialister inden for både hydraulik, el og mekanik, og på hjemmesiden findes råd om akut hjælp og assistance samt oplysning om oprettelse af serviceaftaler m.m. Løweners serviceafdeling beskæftiger 22 mand og har 18 servicebiler på de danske landeveje.

Man kan hurtigt og let downloade mere udførligt materiale som f.eks. tekniske specifikationer, ligesom der inden for hvert enkelt segment er hurtig tilgang til de respektive produktspecialister på området.

Løwener betragter hjemmesiden som et meget vigtigt redskab for kunderne. Den hidtidige succes med de mange besøgende er bl.a. opnået ved at have en bred og især uddybende information om samtlige produktydelser, et hurtigt overblik, en nem tilgang til firmaets specialister på de enkelte områder samt ikke mindst at hjemmesiden rent faktisk virker… hver gang.

For yderligere oplysninger se http://www.loewener.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078