23948sdkhjf

Stålkommentar: Optimisme i skyggen af Krim

Bilindustrien er i vækst og stålværkerne vil hæve priserne.
Hvor er verdens brændpunkter, og hvordan påvirker de økonomien? For en måned siden kiggede svenske økonomijournalister langt ud og spekulerede på, om den skærpede tone mellem Japan og Kina i konflikten om ubeboede øer kunne betyde, at Østasiens chance for at agere motor for verdensøkonomien var forpasset.

Nu er vi i marts, OL i Sochi er overstået, og alle nyhedsudsendelser handler om, at Rusland har taget kontrollen over ukrainske militærbaser på Krim–halvøen ved Sortehavet. Hjælp os, siger Ukraine til USA og EU. Ingen vil tage våben i brug omkring den euroasiatiske grænseregion og har rådet Ukraine til ikke at svare militært på den russiske aggressivitet.

- EU’s udenrigsministre samledes til et ekstraordinært krigsmøde i Bruxelles for at diskutere, hvordan man skal give finansiel og politisk støtte til Ukraine. Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier beskriver krisen som den værste siden Berlinmurens fald og siger, at det mere end nogensinde er nødvendigt at anvende den politiske linje for at afværge en militær optrapning, rapporterer Svenska Dagbladet. USA’s udenrigsminister John Kerry taler om økonomiske sanktioner mod Rusland.

ArcelorMittal har optimeret betydeligt
I slutningen af februar måned producerede kinesiske værker 1.966 millioner tons råstål pr. dag, hvilket er en nedgang på 5 procent i forhold til starten af måneden, rapporterer Steel Business Briefing (SBB). Kinesisk økonomi er gået ind i en overgangsperiode, og en BNP-vækst på 7,5 procent gør det muligt at fastholde beskæftigelsen på et sundt niveau og samtidig omstrukturere, konstaterede Kinas statslige centrum for information ved et seminar. BNP 2013 var 7,7 procent.

- Det europæiske marked ser stærkere ud nu, og året er startet bedre end 2013, siger Lakshi Mittal, administrerende direktør for ArcelorMittal ved en pressekonference i februar.

Han fortæller, at virksomheden har gennemført optimeringer af sine europæiske værker og ikke har planer om flere nedjusteringer af kapaciteten. Men, fortsætter han, de europæiske regler, som nu ligger til godkendelse, blandt andet når det gælder energien, vil betyde en mindsket investeringsvilje i Europa.

SBB rapporterer om lignende toner fra det østrigske stålværk Voestalpine, hvor administrerende direktør Wolfgang Eder noterer, at med Europa som en højomkostningsregion fortsætter virksomheden strategien med at have fokus på vækstmarkederne udenfor Europa. Blandt andet planlægger de femten nye fabrikker i Kina, hvoraf en vil være et joint venture med det kinesiske jernbaneministerium. Men, fortsætter Eder, selvom væksten sker et andet sted, er Europa vores vigtigste marked, og det er her, vi udvikler fremtidens teknologi.

- PMI for eurozonen er i vækst for 18. måned i træk, men andelen af virksomheder, som forventer en stigende efterspørgsel indenfor det nærmeste kvartal, er faldet til 30 procent imod tidligere 37 procent.

- I Ukraine fortsætter stålforretningerne i uforandret takt trods krisen på Krim, rapporterede SBB den 6. marts. Næsten al jernmalm, som Ukraine importerer, kommer fra Rusland, og i februar blev der afsendt 258.000 tons til dem.

Stålværkerne vil hæve priserne
Det ruller den rigtige vej for bilindustrien, opsummerer Dagens Nyheters økonomisider inden bilmessen i Geneve. Kreditvurderingsbureauet Moody´s vurdering er, at væksten for personbiler og lettere transportbiler globalt set vil stige med 3,2 procent og i Kina med 8 procent. I 2013 blev der solgt 18 millioner biler i Kina. Totalt set regner man med, at der vil blive produceret 90 millioner biler, varebiler, lastbiler og busser i verden i år.

- Den usædvanlige varme vinter har gjort det muligt for byggeindustrien at holde gang i beskæftigelsen mange steder i Europa (uden de sædvanlige sæsonstop), og efterspørgslen på armering i Tyskland er steget, skriver MEPS i sin European Steel Review for februar.

Samtidig har det milde vejr ført så meget regn med sig andre steder, blandt andet i Italien, at det har sat byggeriet i stå på grund af det.

- MEPS noterer en vis prisstabilitet på pladeprodukter i Europa, men konstaterer også at stålværkerne fortsat stræber efter højere priser (for at øge marginalerne), hvorfor de har bebudet 30-40 euro/ton op for pladeprodukterne, mens køberne forsøger at holde igen.

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094