23948sdkhjf

Direktør bliver medejer af Nytech

Michael Hansen har købt en andel af den nordjyske underleverandør.
Michael Hansen tiltrådte som administrerende direktør hos Nytech i november sidste år, og han har nu købt 20 procent af aktierne i virksomheden.

Samtidig har bestyrelsesmedlem Lars Hegelund Knudsen købt 10 procent, Emil Poulsen ejer fortsat 10 procent og Havemann Capital (Jørgen Havemann, tidligere hovedaktionær i Nordlux) har de resterende 60 procent.

Michael Hansen ser lyst på fremtiden og udtaler, at han ser Nytech som en rigtig god virksomhed, med et stort potentiale.

- Vi har dygtige medarbejdere, der kombineret med en god maskinpark er klar til nye opgaver, siger Michael Hansen, der med stor glæde kan konstatere, at kunderne i stigende grad efterspørger en af de kompetencer, Nytech har styrket det sidste halve år; nemlig sparring om produktoptimering på eksisterende og nye emner.

- Vi er kommet rigtigt godt i gang med 2014, hvor januar og februar ser fornuftige ud. Vores regnskaber for 2012 og 2013 har ikke set for gode ud, men det er fortid, og nu ser vi fremad, tilføjer han.

Michael Hansen ser lyst på fremtiden, men pointerer at kontrolleret vækst er vigtig for at sikre de nuværende og nye kunder en god oplevelse, når de har valgt at samarbejde med Nytech.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157