Der blev ingen penge til de almindelige kreditorer efter konkursen i SD Filtration, som i sommeren 2023 kortvarigt blev reddet fri af den konkursramte Siccadania-gruppe.
Det fremgår af kurators afsluttende redegørelse og boregnskab for Skanderborg-virksomheden, som Metal Supply har fået aktindsigt i.
Ifølge redegørelsen er der registreret krav for knap 10,3 mio. kr. i konkursboet. Heraf udgør de almindelige kreditorers krav godt 8,1 mio. kr., som der ikke bliver dækning for.