23948sdkhjf

Cimbria vil fokusere på bundlinjen

Efter et 2013 med pæn vækst i omsætningen skal der nu tjenes flere penge hos Thisted-virksomheden.
Med en samlet omsætning på 1,96 mia. kr. i 2012/2013 var der tale om en vækst på 13 procent sammenlignet med året før. Og selv om ledelsen hos Cimbria har store vækstambitioner, overgik 2012/2013 forventningerne hos den nordvestjyske virksomhed. Det skriver Børsen.

- Vi voksede i 2012/2013 med over 13 procent til 1,2 mia. kr. Det var nok mere, end vi havde set komme, og jeg ved heller ikke, om vi kan gøre det samme i år. Men faktisk er vi også lige nu mere fokuserede på bundlinjen end på toplinjen, siger koncernchef Karsten Larsen til avisen.

Netop bundlinjen gav nemlig lidt hovedbrud i 2012/2013. Driftsresultatet faldt med godt 10 mio. kr. til 113,3 mio. kr., og overskuddet faldt med 6,7 mio. kr. til 85,9 mio. kr.

Ifølge virksomhedens regnskab kalkulerer Cimbria med en omsætning og overskud på niveau med 2012/2013 i indeværende regnskabsår.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109