23948sdkhjf

Dewind giver op

Den mindre tyske aktør på vindmøllemarkedet har givet op. Alene i fjor, havde Dewind et minus på op mod 70 mio. kr., og de engelske ejere ønsker ikke at investere yderligere.
Den pengestærke engelske FKIkoncern, der står bag Dewind, giver op for ikke at komme til at bruge endnu flere millioner i kampen mod giganter som Vestas, GE Wind, Bonus/Siemens og Gamesa, skriver Dagbladet Børsen i dag.

Englænderne købte for er par år siden den mindre tyske mølleproducent, Dewind, som alene i fjor havde et minus på op mod 70 mio. kr. FKI, som angiveligt betalte over 20 mio. pund eller omkring en kvart mia. kr. for Dewind, er nu indstillet på at bruge et tilsvarende beløb på at lukke ned. Realisering af selskabets lagre og måske salg af teknologi kan dog bringe beløbet ned, fremgår det af Dagbladet Børsen.

Dewind beskæftiger over 300 medarbejdere, dels i Lübeck, dels i engelske Loughborough.

Dewind kunne i fjor lige nøjagtig ikke komme med på topti-listen over de største vindmølleproducenter i verden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078