23948sdkhjf

Grundfos hænger i bremsen

Resultaterne i 2013 levede ikke op til pumpekoncernens egne forventninger.
Grundfos-koncernen har i 2013 haft en vækst i omsætningen på 2,9 procent til 23,3 mia. kr. mod 22,6 mia. kr. i 2012. Resultatet før skat blev 1,5 mia. kr. mod 1,8 mia. kr. i 2012. I væksten for 2013 var der en negativ indflydelse på grund af valutakurser uden for Euro-zonen. Uden denne ville væksten udgøre 4,5 procent.

Grundfos’ investeringer i forskning og udvikling beløber sig til i alt 1,3 mia. kr. Det rentebærende nettoindestående er nu på 2,9 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i 2012.

Ambitioner om større vækst
Det er især Grundfos’ tre største markeder, Kina, Rusland og Tyskland, der, med vækstrater på henholdsvis 19, 13 og 6 procent, trækker resultatet i den rigtige retning. Salget i USA har ikke været tilfredsstillende, ligesom pumpemarkedet flere steder i Europa er stagnerende.

- De økonomiske resultater for 2013 er fornuftige, men under det forventede. Vi har en ambition om at kunne præstere en større vækst i de kommende år på både top- og bundlinje, siger koncernbestyrelsesformand Jens Moberg og fortsætter:

- Verdens befolkningstilvækst og urbanisering skaber behov for energieffektive løsninger inden for boliger, bygninger, produktion og infrastruktur. Grundfos er verdens førende pumpeproducent, og vi har et betydeligt uudnyttet potentiale for at kunne bruge den position til at vinde markedsandele i de kommende år. Vi forventer vækst i både omsætning og indtjening i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172