De boglige indtager fabrikkerne
Bred enighed rundt om erhvervslivet: Akademikere kan styrke alt fra salg til innovation. Regeringen forsøger i disse år at styrke udviklingen.
Foto: Colourbox.
Med kampagner og tiltag har man i de senere år sendt stadig flere akademikere ud i produktionsvirksomhederne, og tempoet er øget. Det ses blandt andet i det statslige projekt Videnpilot, hvor en virksomhed kan få et tilskud på 12.500 om måneden i 12 måneders, hvis man har et veldefineret projekt, som den ny akademiker skal løfte.
Antallet af nye videnpiloter til industrivirksomheder var år for år nogenlunde det samme i fra starten i 2006 og fem år frem, men fra 2010 og til 2011 steg antallet fra 30 til 53, og i 2012 var det steget til 94. Et tal, som faldt til 62 i 2013, men tendensen er stadig tydelig: Akademikerne kommer.
- Dels har finanskrisen spillet en rolle, og dels har det spillet en rolle, at der var været en kampagne, siger Annet Jørgensen, som er fuldmægtig i Styrelsen for Forskning og Innovation.
Finanskrisen har blandet andet betydet, at de nyuddannede akademikere i mindre grad kan boltre sig på arbejdsmarkedet, og virksomhederne er mere opmærksomme på de muligheder, der kan ligge i en støtteordning, når tiderne byder på økonomisk træghed.
Regeringen vil have flere højtuddannede ud i det private
Højtuddannede udgør en mindre andel af styrken i det private erhvervsliv, end i øvrige OECD-lande i gennemsnit. Det viser en måling, som Styrelsen for Forskning og Innovation offentliggjorde i en rapport i 2012.
I den forbindelse satte regeringen som målsætning, at Danmark i år 2020 skal tilhøre de fem fremmeste lande i OECD, når det gælder højtuddannede i det private erhvervsliv.
Især to indsatser skal understøtte den målsætning: Den ene indsats er Videnpilot. Den anden indsats er ErhvervsPhD-ordningen, hvor en phd-studerende kan være tilknyttet en virksomhed, mens man forsker.
Højtuddannede udgør en mindre andel af styrken i det private erhvervsliv, end i øvrige OECD-lande i gennemsnit. Det viser en måling, som Styrelsen for Forskning og Innovation offentliggjorde i en rapport i 2012.
I den forbindelse satte regeringen som målsætning, at Danmark i år 2020 skal tilhøre de fem fremmeste lande i OECD, når det gælder højtuddannede i det private erhvervsliv.
Især to indsatser skal understøtte den målsætning: Den ene indsats er Videnpilot. Den anden indsats er ErhvervsPhD-ordningen, hvor en phd-studerende kan være tilknyttet en virksomhed, mens man forsker.
Kloge-aager i udkanten
Videnpilot-ordningen blev etableret i 2006. Dels var hensigten at mindske kløften mellem akademikere og industrien, dels ville man gøre en indsats for at sprede flere akademikere til tyndere befolkede egne i landet. Og ikke mindst ville man med tiltaget styrke innovationen i dansk industri.
Annet Jørgensen tror, at vi i Danmark har en lidt for stor kløft mellem de to verdener.
- Der er måske mange virksomheder, hvor de ikke havde sådan nogle kloge-aager, og måske mange akademikere, som tænker "jeg skal i hvert fald ikke ud til sådan en virksomhed, hvor der ikke sker en pind." Men det er synd, siger hun.
Et andet tiltag, der har sat skub i udviklingen, er Akademikerkampagnen, som Akademikernes Centralorganisation har kørt i samarbejde med en lang række partnere og med statslige midler bag, som nu er ved at udløbe.
Find de uerkendte behov
Akademikerkampagnen har blandt andet lænet sig op af Videnpilot-ordningen, men Jens Mølbach påpeger, at Videnpilot-tilskuddet kun har spillet en mindre rolle.
- Vi har på to år skabt 2.450 jobåbninger, som ikke fandtes i forvejen. Videnpilot-ordningen har ført til 200-300 ansættelser om året, så det er ingen voldsom stor del af indsatsen, siger han.
Mange mindre virksomheder kan være i tvivl om, hvad de skal bruge en akademiker til, men Jens Mølbach mener, at det for mange er de uerkendte behov, man skal finde frem til. Man kan være en ren håndværkervirksomhed, som kan styrke sig med sin første akademiker, eller det kan være en virksomhed, som i forvejen har akademikere, men som trænger til at styrke bestemte områder.
- En virksomhed, for eksempel, havde ikke selv den store forstand på fakturering, men så ansatte de en cand.merc til at få styr på det, og det har alene skaffet virksomheden 1 mio. kr. Det kan også være ingeniørvirksomheden, som skulle blive bedre til markedsføring og fik en ny medarbejder, som styrkede dem betydeligt, nævner han.
Indgang til nye markeder
I Dansk Industri er man glad for akademikernes indtog, og organisationen laver selv løbende undersøgelser, som viser, at akademikerne gavner medlemsvirksomhederne.
- Vi kan se, at det styrker virksomheden på flere niveauer. Det kan være på innovation, produktivitet eller markedsføring, og nogle styrker deres adgang til nye markeder, fordi den nye medarbejder måske både kan sproget og har viden om et udenlandsk marked, siger Sidsel Dyrholm Holst, som er chefkonsulent i Dansk Industri.
Hun konstaterer med tilfredshed, at akademikerne flytter ind i produktionsvirksomhederne, men også at der stadig er et større, uudnyttet potentiale.
- Vi oplever en stigende interesse i mindre virksomheder, hvor stadig flere får øjnene op for potentialet, men vi har stadig et efterslæb, hvor større virksomheder procentuelt har flere akademikere, end mindre og mellemstore virksomheder. Nogle er usikre på, hvilken værdi en akademiker kan tilføre og hvilke kompetencer, de har. Derfor er vi i DI glad for de ordninger, der har givet fokus på, hvad en akademiker kan tilføre, og som kan skabe links mellem akademikere og virksomheder, siger Sidsel Dyrholm Holst.
Artiklen er en del af temaet Akademikerne.
