23948sdkhjf

Komatsu henter underleverandører i Danmark

Den norske producent af entreprenørmaskiner har valgt at kigge mod syd i sin søgen efter underleverandører.
Hos Komatsu KVX i Kvernaland syd for Stavanger producerer man slidstærke systemer til maskiner til mineindustrien. Det er en industri, hvor aktiviteten kan variere meget, og derfor bruger man i vidt omfang underleverandører til dele af produktionen.

- Det er med til at holde vores faste omkostninger nede og giver en stor fleksibilitet i forhold til at skrue op og ned for produktionen, siger Carsten Bo Andersen, administrerende direktør hos Komatsu.

Rift om norske underleverandører
Den store aktivitet i olie- og gasindustrien har gjort, at efterspørgslen efter de lokale underleverandører har været stigende – og priserne er fulgt med op. Samtidig faldt en del af underleverandørerne fra, fordi de ganske enkelt ikke kunne arbejde i 150 mm stål, som ellers er materialekravet hos Komatsu.

Carsten Bo Andersen stammer selv fra Danmark, og det var derfor naturligt at orientere sig i Nordjylland for at finde underleverandører, der kunne leve op til virksomhedens krav.

- Det er interessant at bevæge sig til Nordjylland, fordi de i kraft af en stor vindmølleindustri og en tung maritim industri, som kræver høj kvalitet og store konstruktioner, er vant til at arbejde med store og tykke dimensioner i stål. De har en stor kapacitet, og priserne er konkurrencedygtige, fortæller han.

Ingen kulturforskelle
Carsten Bo Andersen kontaktede derfor det lokale erhvervskontor i Frederikshavn, som introducerede ham for flere mulige samarbejdspartnere. Det har ført til et succesrigt samarbejde med et par nordjyske producenter, som bidrager med metalbearbejdning for Komatsu.

- De lever helt op til vores krav om høj leveringspræcision og teknisk kompetence. Generelt har de danske virksomheder et højt kvalitets- og dokumentationsniveau, hvilket lever op til vores behov, og samarbejdet er gnidningsfrit, fordi vi ikke har nogen sprogbarrierer eller kulturelle forskelle. Mange lader sig friste af Østeuropa, men der vil man netop møde forskelle i både sprog og kultur. Desuden er der en meget kort transporttid med færgen til Nordjylland, som maksimalt giver 10 timers forskel i leveringstiden, fortæller Carsten Bo Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063