Dan-Web og ejer Kurt Sørensen har erhvervet de 9.000 kvadratmeter store bygninger gennem erhvervsmægleren Colliers. Planen er at udvide produktionen i de nye rammer. Det skriver Colliers på sin hjemmeside.
- Vi har gennem længere tid været på udkig efter et sted med plads til at udvide og udvikle virksomheden, fortæller Kurt Sørensen fra Dan-Web på hjemmesiden, og fortsætter:
- Højbjerg Maskinfabriks bygninger i Galten passede perfekt til vores behov, og grundens størrelse dækker også behovet for, at vi kan bygge til med en ekstra produktionsfacilitet, siger han.
Dan-Web producerer papirmaskiner, og har siden 2011 været i positiv vækst.