Et tab på over 100 mio. kr., en halveret egenkapital og en lukket fabrik.
Sådan ser regnskabet ud for nacelleproducenten Aluwind, der blev den helt store belastning i Alumeco-koncernen i 2025.
Vindvirksomheden tabte 103,2 mio. kr. efter skat, mens egenkapitalen er faldet til 43,6 mio. kr. Det er en markant forværring i forhold til det foregående regnskab, hvor underskuddet var 72,9 mio. kr. over en 18-måneders periode.