Prisen på naturgas falder yderligere tirsdag. Det er som mandag optimisme omkring konflikten i Mellemøsten, der presser prisen ned. Det er til og med mandag tre dage siden, at Iran og USA har udvekslet angreb mod hinanden. Prisen er dog fortsat markant højere end før Mellemøsten-krisen startede.
Den toneangivende hollandske naturgasfuture, TTF, falder ved 9-tiden tirsdag 3,5 pct. til 56,225 euro per megawatt-time efter et fald mandag på 8,4 pct. Trods faldet er prisen fortsat omkring 76 pct. højere end før israelerne og amerikanerne angreb Iran i slutningen af februar.